Politiet efterlyser gerningsmænd til væbnet røveri i 7-Eleven

Østjyllands Politi beder nu borgerne om hjælp til at identificere gerningsmændene bag et voldsomt røveri i Aarhus i april.

Røveriet fandt sted klokken 3.23 natten til lørdag den 28. april, da fire maskerede mænd trådte ind i 7-Eleven på Frederiks Allé i Aarhus. Bevæbnet med en pistol, en trækæp, et støvsugerrør og en vaterpaslignende genstand truede de ekspedienten i butikken til at åbne kassen og holdt samtidigt flere kunder i skak.

De fire mænd var meget aggressive og truende, og den ene hamrede på et tidspunkt en trækæp så hårdt ned i disken, at den knækkede.

Efter at ekspedienten havde åbnet kassen, stak flere af mændene deres hænder ned i kassen for at tage penge op, inden de til sidst stak af fra stedet.

Hele episoden blev optaget af butikkens overvågningskameraer, og Østjyllands Politi offentliggør nu billeder fra dem i håb om, at nogen kan genkende en eller flere af gerningsmændene.

Politiet hører meget gerne fra personer, som har oplysninger om en eller flere af gerningsmændene. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.