365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Politiet i fotofælde-bommert: Må tilbagebetale fartbøder – troede personbiler var lastbiler

Af - 1/06/18 19:33

Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.
“Menneskelige fejl” kalder Rigspolitiet det, efter flere bilister har fået bøde for at køre for stærkt, selvom de slet ikke kørte mere end de måtte.

Årsagen til, at bilister har fået bøder, selvom de ikke kørte for stærkt, skal findes i, at politiets Automatiske Trafikkontrol-system (ATK) ikke altid klassificerer køretøjer korrekt. Såldes er personbiler blevet forvekslet med lastbiler, hvilket efterfølgene ikke er blevet opdaget i den manuelle kontrol.

Rigspolitiet oplyser, at man nu skærper nu kontrollen og sikrer, at de rette procedurer følges, og at de fejlagtigt opkrævede bøder bliver tilbagebetalt hurtigst muligt.

Forveklser personbil med lastbil
Politiets ATK-system blev taget i brug i 2015 og det kategoriserer automatisk de køretøjre, der måles på. Men systemet er ikke ufejlbarligt og politiet har konstateret, at der siden 2015 har været 358 sager, hvor bilister har fået bøder fordi deres personbil er blevet forvekslet med en lastbil, da der på flere strækninger gælder forskellige hastighedsgrænser for personbiler og lastbiler.

Bøderne var dermed uretmæssige.

Egentlig burde de være blevet stoppet, for systemet har indbygget en sikkerhedsmekanisme som netop skal fange denne type fejl og give en advarsel om, at klassificeringen skal efterkontrolleres. Det er bare ikke sket i de 358 sager, hvor sagbehandleren ikke har været opmærksom på systemets advarsel.

Siden 2015 er ca. 2 mio. køretøjer blevet målt i politiets automatiske trafikkontrol, og fejlen vedrører således en lille andel af ATK-sagerne. Rigspolitiet tager imidlertid fejlen meget alvorligt og forbedrer nu kvalitetskontrollen af bøderne fra den automatiske trafikkontrol.

-Det er yderst beklageligt, at bilister der har overholdt hastighedsbegrænsningerne har fået udskrevet bøder. Vi tager det meget alvorligt, da man skal kunne stole på de bøder, vi udskriver, siger chefen for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, Erik Terp.

Bøder betales tilbage
Rigspolitiet og Rigsadvokaten er i gang med manuelt at gennemgå sagerne, så uretmæssige bødeforelæg kan blive annulleret hurtigst muligt. Sager, hvori uretmæssige bøder er blevet betalt, vil blive genoptaget og bøderne tilbagebetalt.

-De 358 sager vil nu blive genoptaget, så vi sikrer os, at ingen bilister har betalt for meget eller fået et klip i kørekortet, de ikke skulle have haft. Bilister, der enten skal have annulleret deres bøde eller justeret den, vil få besked fra os, siger Erik Terp.

Rigspolitiet skærper nu kontrollen med køretøjsklassificeringen ved ATK-målinger. Der vil i den forbindelse blive implementeret en yderligere sikkerhedsmekanisme i politiets systemer, der skal gøre sagsbehandleren opmærksom på, at køretøjsklassificeringen skal ændres, før der udstedes en bøde.

Rigspolitiet er i gang med et efterse området for at eliminere eventuelt andre typer fejl med fartbøder. Her er man blevet opmærksom på, at forkerte indtastede oplysninger om køretøjets vægt i motorregisteret har resulteret i for høje bøder i tre tilfælde siden 2015. Rigspolitiet vi