Danmark kan fortsat stille skrappere krav til indholdet af nitrit i kødprodukter på det danske marked end vores nabolande. EU-Kommissionen har forlænget en dansk særregel, som gør, at Danmark tillader markant mindre nitrit end resten af EU. I nogle produkter er indholdet næsten halveret i forhold til EU’s grænse.
Danmark er det eneste land i EU med en særregel. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen hilser forlængelsen velkommen. Han håber dog på, at resten af EU lader sig inspirere af Danmark.
– Danmark har bevist, at man sagtens kan producere skinke og pølser uden nitrit i samme mængde, som det ellers er tilladt i EU. Det er på tide at resten af EU går i vores fodspor og giver forbrugerne den samme beskyttelse, som vi gør i Danmark, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Særreglen gælder for alle kødprodukter på det danske marked. Også dem, der er produceret i udlandet. Nitrit bruges først og fremmest for at forhindre udviklingen af bakterier, der kan give botulisme – også kaldet pølseforgiftning. Det sker dog meget sjældent, at danskere rammes af botulisme, og når det sker, skyldes det ikke kød, men andre fødevarer som for eksempel krydderurter. Desuden har nitrit en farvende virkning, så kødet får en rødlig nuance.
Nitrit er et konserveringsmiddel, der bruges i forarbejdede kødprodukter som pølser og pålæg, men det omdannes til stoffer, som kan være kræftfremkaldende. Derfor anbefaler både den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og DTU Fødevareinstituttet, at man bruger så lidt nitrit som muligt. Niveauerne af de kræftfremkaldende og genotoksiske nitrosaminer stiger med stigende mængde af tilsat nitrit.
Den danske særregel er godt 20 år gammel. Danmark påberåbte sig dengang miljøgarantien og fik ved EF-domstolen i den efterfølgende såkaldte madsminkesag medhold i, at Kommissionen ikke havde taget skyldigt hensyn til disse videnskabelige udtalelser.