Kontrol fangede færre spritbilister – men flere var påvirket af narko

I sidste uge gennemførte politiet en landsdækkende målrettet indsats mod sprituskørsel – og noget tyder på, at det er blevet mere populært at køre narkokørsel end spritkørsel.

I løbet af ugen blev 132 bilister landet over sigtet for spirituskørsel og 162 for narkokørsel. Hertil kommer 32 trafikulykker, hvor spiritus kan have været en medvirkende årsag til ulykken samt 4 ulykker, hvor føreren mistænkes for narkokørsel. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Politiet har over de seneste år konstateres et stort fald i antallet af spiritusbilister fra godt 11.700 sigtede i 2007 til under 5.600 i 2017. I samme periode er antallet af spiritusulykker stort set halveret fra knap 2.800 til lidt over 1.400.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.