To unge mænd dømt for besiddelse af skydevåben

To 22-årige mænd med banderelationer blev i går idømt fire et halvt års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 192 a, som omhandler besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder.

Desuden er den ene blevet udvist af Danmark for bestandigt.

Dommen faldt i går ved retten i Esbjerg.

Retten i Esbjerg lagde i forbindelse med dommen til grund, at våbenbesiddelsen havde relation til den konflikt, der er mellem to bander fra henholdsvis Stengårdsvej-området og Kvaglund-området.

I september sidste år blev der på Stengårdsvej afgivet skud mod to forbikørende knallerter, som tilsyneladende også besvarede skuddene. Hverken de to på knallerterne eller den, der skød på dem, er identificeret. Men i forbindelse med ransagning i en kælder på Stengårdsvej blev der fundet en skarpladt pistol og ammunition i form af et magasin isat patroner.

Efterforskningen har vist, at de to dømte har håndteret pistolen i en kælder på Stengårdsvej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.