365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Frankrig videre til VM-finale

Af - 10/07/18 21:56

Et taktisk spillende fransk fodboldlandshold sikrede sig tirsdag aften en plads i finalen ved VM i fodbold i Rusland da det besejrede Belgien.

Belgien kom bedst fra start og havde et par gode muligheder, der dog ikke resulterede i scoringer. Frankrig spillede sig varme i løbet af første halvleg, men hverken franskmændene eller belgierne formåede at score før pausen.

Seks minutter efter pausen fik Frankrig hjørnespark og Antoine Griezmann sendte bolden ind i feltet, hvor Samuel Umtiti sprang op og headede bolden i mål til 1-0.

Med Frankrig foran, blev Belgien sendt på jagt efter en udligning og selvom der var et par gode muligheder, så spillede Frankrig defensiv og fik afværget.

Belgien formåede ikke at veksle initiativet til scoring og dermed sluttede kampen med resultatet 1-0.

Embed from Getty Images