365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Tyv brugte “kuffert-trick” på Aarhus-banegård

Af - 11/07/18 11:53

En 69-årig mand blev i går frastjålet sin pung af en tilsyneladende meget hjælpsom mand op banegården i Aarhus.

Den 69-årige stod på perronen med to kufferter og skulle til at gå ind i toget, da en fremmed mand kom og tog fat i den ene kuffert for at hjælpe med at få den ind. Selv om den 69-årige frabad sig hjælpen, fortsatte manden med at løfte den ind i toget. Herefter gav han slip og forsvandt fra stedet. Efterfølgende opdagede den 69-årige, at han manglede sin pung med dankort og kontanter i.

Den fremmede mand beskrives som: Ikke etnisk dansk af udseende, hvid hudfarve, ca. 40 år og ca. 170 cm høj, spinkel af bygning og med mellemlangt hår og fipskæg. Han var iført mørkt tøj, runde sygekassebriller og havde rygsæk på.

Østjyllands Politi oplyser, at man i den seneste tid har fået flere anmeldelser om folk, der er blevet bestjålet på banegården i Aarhus på lignende vis. Politiet er i gang med at efterforske sagen og opfordrer folk til at være særligt opmærksomme, hvis de bliver kontaktet af fremmede mennesker på perronen.