365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Mand “besøgte” løverne i Odense ZOO – nu er han fundet

Af - 13/07/18 11:11

Arkivfoto: Sponchia / Pixabay
Fyns Politi har nu fundet den mand, som søndag d. 8. juli om morgenen kravlede op på hegnet til løverne i Odense ZOO.

Ved sit “besøg” kastede manden pølser ind til løverne, hvorefter han forsvandt igen.

Siden har politiet efterforsket sagen og i den forbindelse har Politiet modtaget flere henvendelser fra offentligheden om hvem manden kunne være. På baggrund af disse henvendelser har Politiet fundet frem til en 33-årig mand med bopæl i København med relationer til Fyn, som nu har erkendt, at det var ham, som kravlede op på hegnet.

Han har også erkendt, at han foretog sig noget tilsvarende natten til fredag den 29. juni.

Det egentlige motiv til episoderne er uklart.

Manden er sigtet for husfredskrænkelse i begge episoder.