365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Mand fundet dræbt af skud – en person anholdt

Af - 20/07/18 21:29

Foto: Rigspolitiet

Fredag formiddag rykkede politiet ud til et muligt drab begået på en landbrugsejendom nær Holeby på Lolland.

Politiets efterforskning, indledende tekniske undersøgelser og afhøringer viser, at en mand i 50’erne er blevet skuddræbt på stedet. Det oplyser politikommisær Marianne Roed fra afd. Personfaglig kriminalitet hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet har anholdt en mand i 50’erne der sættes i forbindelse med drabet, og ifølge politikommisæren vil den anholdte blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen ved retten i Næstved, hvor det forventes, at der vil blive begæret lukkede døre.

Politiet kan ikke sige noget om motivet til drabet på nuværende tidspunkt.