24-årig formodet flugtbilist løsladt

af

Kort: © OpenStreetMap-bidragsydere

Den 24-årige mand, som i går blev anholdt, mistænkt for at være flugtbilisten til et færdselsdrab i Aabybro torsdag aften, er blevet løsladt.

Nordjyllands Politi oplyser, at man har sigtet den 24-årige for uagtsomt manddrab i forbindelse med færdselsuheldet, hvor en 87-årig mandlig cyklist blev dræbt efter at være blevet påkørt.

Bilisten stak efterfølgende af fra stedet, men politiet efterforskning ledte fredag formiddag til anholdelsen og sigtelsen af den 24-årige.

Den 24-årige blev fredag aften løsladt. Han er fortsat sigtet i sagen.