Kvinde indebrændt i campingvogn

af

En 63-årig kvinde omkom lørdag aften, da der udbrød brand i en campingvogn på Hvalpsund Familie Camping.

I campingvognen boede et ægtepar, som havde været til fest i løbet af eftermiddagen. Kvinden gik hjem og hun var i campingvognen under branden og indebrændte.

Manden havde opholdt sig hos venner og var på vej hjem, da branden startede. Han blev efterfølgende kørt til hospital og behandles blandt andet for chok.

Brandstedet skal undersøges i løbet af søndagen af efterforskere, brandteknikere og retslæge og er sikret med telt overdækning samt bevogtning af politipatruljer indtil undersøgelserne er afsluttet og brandstedet kan frigives. Nordjyllands Politi kan derfor søndag morgen ikke udtale sig om årsagen til branden.