365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Tank-røver flygtede i Taxa – nu er han varetægtsfængslet

Af - 8/10/18 22:25

En 29-årig mand er blevet varetægtsfængslet i fire uger i surrogat, sigtet for forsøg på tyveri samt røveri begået mod en tankstation på Hovedvejen i Hasselager.

Røveriet fandt sted kl. 18.45, da den 29-årige kom ind på tankstationen og beordrede ekspedienten til at give ham kassen. Ekspedienten tog kassen op og satte den på disken, hvorefter den 29-årige tog et pt. ukendt beløb fra kassen og forlod butikken.

En patrulje fik kort tid efter fat i den 29-årige, der var på vej væk i en taxa. Han blev fundet i besiddelse af et større kontantbeløb og flere Oddset-kuponer.

Patruljen så herefter tankstationens videoovervågning igennem, hvor de kunne se, at manden tidligere på aftenen også havde været inde i butikken og forsøgt at åbne kasseapparatet, mens ekspedienten var væk fra kassen. Derfor blev han også sigtet for tyveri.

Den 29-årige blev mandag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus og her valgte retten at varetægtsfængsle manden i fire uger i surrogat