365Nyheder.dk

Dagens nyheder

38-årig tiltalt: Skar halsen over på sin underbo

Af - 12/10/18 18:47

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi har rejst tiltale mod en 38-årig mand for at have dræbt sin underbo.

Drabet fandt sted i boligområdet Sønderparken i Holstebro natten til den 25. maj.

Manden er tiltalt for manddrab efter straffelovens § 237 ved at have skåret struben over på sin underbo og tildelt ham talrige knivstik og snit mod halsen og kroppen, hvilket medførte, at underboen afgik ved døden.

Sagen er berammet til at starte den 31. oktober ved Retten i Holstebro og her vil Anklagemyndigheden nedlægger påstand om dom til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.