365Nyheder.dk

Dagens nyheder

‘Farlig mand’ efterlyst for voldtægt i Odense – er anholdt i København

Af - 12/10/18 18:36

Den 33-årige, som i torsdag blev efterlyst af Fyns Politi er blevet anholdt. (Politifoto -Sløret efter anholdelsen).
Den 33-årige mand, som Fyns Politi i går efterlyste som mistænkt for fuldbyrdet voldtægt af en 22-årig kvinde onsdag i en lejlighed i Odense, er blevet anholdt.

Ved efterlysningen betegnede Fyns Politi manden som “farlig” og advarede mod, at man selv forsøgte at tilbageholde ham.

Udover voldtægtssagen fra Odense, er den 33-årige også mistænkt for en anden voldtægt, som Københavns Politi har efterforsket. Den fandt sted den 29. september i København.

Den 33-årige blev anholdt i dag kl. 13.00 i en park på Østerbro i København.

Han skal nu afhøres og fremstilles herefter i et grundlovsforhør i morgen i Københavns Byret, hvor han bliver begæret varetægtsfængslet.

Herefter vil Københavns Politi og Fyns Politi aftale sagsbehandlingen.