Mand overfaldet i bus – blev nikket en skalle og slået med mobiltelefon

af

En 22-årig mand blev i går kl. 11.00 overfaldet af en ukendt gerningsmand i en bus på Asylvej i Risskov.

Ved overfaldet pådrog den 22-årige sig en flænge, da han blev tildelt en skalle over næsen samt slået i baghovedet med en mobiltelefon.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, Afrikansk af udseende, muligvis somalisk, 18-20 år, 180 cm, kraftig/tyk af kropsbygning og sort hudfarve og med kort sort hår. Han talte: Dansk og var iført sort jakke/trøje.

Østjyllands Politi efterforsker sagen og hører gerne om det, hvis nogen har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.