365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Mand stukket med kniv i Randers

Af - 3/11/18 18:05

En mand er blevet anholdt, mistænkt for at have stukket en anden mand med en kniv.

Lørdag formiddag fik Østjyllands Politi en anmeldelse via 112 , at der var voldsom larm fra en lejlighed på Glarbjergvej i Randers.

Ifølge anmeldelsen blev der skreget og grædt, ligesom der blev smadret ting.

En politipatrulje blev straks sendt til stedet og her kunne Politifolkene konstatere, at der var flere personer i lejligheden, og at en af de tilstedeværende havde et alvorligt knivstik i maven. Den tilskadekomne, en 33 årig mand, blev i ambulance kørt til Randers Centralsygehus, hvor han blev opereret. Hans tilstand er stabil.

De øvrige tilstedeværende blev anholdt. Det viste sig, at gerningsmanden ikke var blandt de anholdte.

Klokken 14.43 blev en 31-årig mand med adresse i Aarhus anholdt i en lejlighed i Randers C. Politiet mener, at det er gerningsmanden til knivstikkeriet.

Politiet er lørdag eftermiddag fortsat i gang med teknisk undersøgelse af gerningsstedet, ligesom der søges med politihunde.