Steffen forsvandt efter julefrokost – nu efterlyses han af politiet

af

Politiet efterlyser Steffen Dam Jensen, der ikke er set siden en julefrokost natten til lørdag. (Politifoto).
Østjyllands politi efterlyser Steffen Dam Jensen, som ikke er set siden han forsvandt efter en julefrokost i Aarhus natten til lørdag.

Han er sidst set kl. 01.15 efter en julefrokost omkring Åboulevarden.

Steffen er ca. 195 cm høj, kraftig af bygning, iført hvid t-shirt, som på billedet, lyseblå jeans, sort hættetrøje, sort uldjakke og gråbrune sko.

Har nogle set Steffen eller kender til hans færden beder Østjyllands politi om, at man kontakter dem på telefon 114.