365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Her er Morten Wieghorsts afløser

Af - 11/12/18 1:25
Embed from Getty Images

Efter AaB’s fyring af cheftræner Morten Wieghorst, har spekulationerne gået på, hvem der skulle overtage jobbet. Nu har AaB fundet afløseren.

Den nye mand på cheftrænerposten bliver Jacob Friis, der efter fyringen af Wieghorst midlertidigt overtog rollen som cheftræner i klubben. Det har fungeret så godt, at begge parter har valgt at forlænge aftalen, som i første omgang er forlænget et halvt år.

Om valget af ham, som nu cheftræner siger Jacob Friis til klubbens hjemmeside:

– Jeg er beæret, stolt og ydmyg over, at AaB nu peger på mig som permanent cheftræner, og jeg vil gøre alt for at leve op til klubbens tillid.

– Jeg er ikke i tvivl om, om jeg kan varetage opgaven, men det er vigtigt for mig at mærke efter, om dette skal være min fremtidige rolle, og det har jeg nu nogle måneder til at blive endeligt afklaret med. Optimalt set er de kommende måneder blot begyndelsen på en lang periode som cheftræner i AaB, siger Jacob Friis.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde er også godt tilfreds:

– Vi er bevidste om, at vi i Jacob Friis har et af landets største trænertalenter, og derfor har vi også relativt hurtigt sporet os ind på, at tiden er kommet til at give Jacob chancen med det fulde ansvar for vores Superligatrup, og vi er enige om, at et halvt år som udgangspunkt er et fornuftigt tidsperspektiv at evaluere på baggrund af.