365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Politiet jagter denne mand efter angreb på julemarked

Af - 12/12/18 21:16

(Handout)

Fransk politi har nu offentliggjort navn og billed på den mand, som man mistænker for, at være gerningsmanden ved et skyderi ved et julemarked i Strasbourg tirsdag aften.

Skyderiet fandt sted ved 20-tiden og to personer blev dræbt, en er hjernedød og 12 andre er såret, nogle alvorligt.

Myndighederne efterforsker hændelsen som terror.

Politiet mener, at den 29-årige Cherif Chekatt er manden bag skyderiet. Han var i forvejen kendt af myndighederne som en “potentiel trussel mod sikkerheden”.

Ifølge Euronews blev Cherif Chekatt set kort før klokken 20 med en pistol nær julemarkedet. Efterfølgende løb han gennem byens gader og angreb tilfældige personer med skud og kniv. To soldater er blandt de sårede, de fik også såret den mistænkte, som herefter flygtede videre i en taxi. Han er sidst set i en forstad syd for Strasbourg

I forbindelse med efterlysningen af Cherif Chekatt advarer politiet mod, at man selv forsøger at stoppe ham. Han beskrives som farlig.