Spritbilist stoppet af vidne

Foto: Rigspolitiet.

I nat ringede et vidne til politiet efter at have set en mand drikke alkohol for derefter at sætte sig ind i sin bil på Kirkegade i Frederikshavn.

Anmelderen tilbageholdt manden indtil politiet kom frem og fik manden til at puste i alkometeret, som slog ud med en promille på 1,3.

Manden blev anholdt og sigtet for at køre bil i påvirket tilstand. Han blev taget med og fik udtaget en blodprøve, som nu skal undersøges for at fastslå den præcise påvirkning.