Kvinde anholdt: Sigtes for drabsforsøg mod sin mand

En 64-årig kvinde fra Sønderborg-området er blevet anholdt og sigtet for forsøg på manddrab på sin 73-årige ægtemand. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden blev anholdt i går lørdag, og vil, ifølge politiet, blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg i løbet af søndagen. Her vil anklagemyndigheden begære lukkede døre

Den sigtede har udtalt sig til politiet og nægter forholdet.