73-årige kvinde vækket af tyv i soveværelset

Klokken 02.29 i nat blev en 73-årig kvinde vækket ved, at en mand stod i hendes soveværelse med en lommelygte og bad om hendes pung.

Kvinden, der bor i en ældrebolig på Sofiehaven i Høng, spurgte ham, hvordan han var kommet ind og bad ham skrubbe af.

Manden fastholdt dog, at han ville have hendes pung og han gennemsøgte hendes soveværelse for andre værdier.

Kvinden gav tyven sin pung indeholdende 120 kr, hvorefter han forlod han stedet.

En patrulje blev sendt til stedet, hvor de foretog en gerningsstedsundersøgelse. Det var umiddelbart ikke muligt at fastslå, hvordan manden var kommet ind. Hjemmet var gennemrodet, men forurettede kunne umiddelbart ikke se, at der var stjålet yderligere.

Den 83-årige beskrev manden som: Dansk, ca. 30-35 år, ca. 180 cm høj, almindelig til kraftig af bygning, iført sort tøj, sort jakke, sort hue, sort tørklæde for munden. Manden medbragte en lommelygte.

Politiet efterforsker nu sagen og afventer tekniske erklæringer fra de undersøgelser, der blev foretaget på stedet.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har set den beskrevne mand natten til mandag i og omkring Sofiehaven i Kalundborg. Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.