Smuglede cigaretter skjult som frosne kyllinger

af

Arkivfoto: sipa / Pixabay
En 48-årig polsk lastbilchauffør er blevet idømt fire års fængsel for indsmugling af næsten ti millioner illegale cigaretter skjult som frosne kyllinger.

Lastbilchaufføren blev standset, da han ankom til Hull i England fra Rotterdam i Holland den 6. februar sidste år. Ifølge papirerne om lasten, bestod transporten af frosne kyllinger som skulle afleveres på en adresse i Leeds. Men da tolderne undersøgte kølevognen fandt de kasser med i alt 9.686.800 cigaretter. De mange cigaretter betød manglende skatter og afgifter for mere en 2,5 millioner britiske pund – eller knapt 25 millioner danske kroner.

Lastbilchuafføren nægtede ethvert kendskab til cigaretterne. Alligevel blev han 1. februar i år idømt fire års fængsel ved Grimsby Crown Court