365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Brand i bygning – nabohuse evakueret

Af - 11/02/19 11:55

Politi og brandvæsen blev i nat kl. 01.41 kaldt ud til en brand i en opbevaringsbygning i en baggård på Lillegade i Grenaa.

Der var ingen personer i bygningen, men alle beboerne i de omkringliggende huse blev evakueret, mens slukningsarbejdet stod på.

Ved 3-tiden var branden slukket, og da der kun var efterslukningsarbejde tilbage, kunne alle de evakuerede beboere vende retur til deres hjem.

Der var ikke behov for at genhuse nogen af dem, oplyser Østjyllands Politi.

Ifølge politiet er årsagen til branden endnu ikke klarlagt, men den kan muligvis være opstået ved en kortslutning i noget elektricitet.