365Nyheder.dk

Dagens nyheder

16-årig ville køre en tur i mors bil

Af - 12/02/19 15:26

Arkivfoto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk
Det var ikke verdens bedste idé en 16-årig dreng og hans kammerat fik ved midnatstid mandag aften. De besluttede sig for, at køre en tur i morens bil, der holdt parkeret på en parkeringsplads på Stadfeldtsvej i Randers.

På trods af sin unge alder og dermed manglende kørekort, satte den 16-årige sig bag rattet og satte bilen i bakgear.

Men da han ville bakke ud af parkeringsbåsen kørte han direkte ind i en husmur. Han satte derefter bilen i gear og kørte fremad igen, hvorefter han påkørte en lygtepæl. Herefter slukkede han bilen og sammen med sin kammerat skubbede han den tilbage i parkeringsbåsen.

Desværre for de to unge drenge, havde en nabo set hele optrinnet og kontaktede politiet, og den 16-årige dreng blev sigtet for kørsel uden førerret.