365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Militærhelikopter styrtet ned – fire dræbt

Af - 12/02/19 0:26

Kort: © OpenStreetMap-bidragsydere
Fire soldater omkom, da en militærhelikopter mandag morgen kort før klokken syv lokal tid styrtede ned i en et boligområde i Istanbul i Tyrkiet. Det skriver Daily Sabah.

Redningsmandskab blev sendt til stedet og de ombordværende på helikopteren blev bragt til et lokalt hospital.

Der var tale om en helikopter af typen UH-1, med kælenavnet “Huey” fra Bell Helikopters. Typen har været i brug rundt omkring i verden siden slutningen af 1950’erne og er bl.a. kendt fra en ikonisk scene med Robert Duvall i filmen “Dommedag nu”. Typen er, med opdateringer, fortsat i brug i en lang række lande verden over.

Ifølge den regeringsvenlig avis Daily Sabah, er fire UH-1 helikoptere styrtet ned i Tyrkiet mellem 2002 og 2011. Så sent som i november sidste år, styrtede en UH-1 helikopter ned.