Mand skudt med luftgevær

Arkivfoto: Bru-nO / Pixabay

En 57-årig mand blev her til aften skudt i ryggen med et kraftigt luftgevær.

Ifølge Fyns Politi skete det kl. 20.25 på Gammel Havnekaj i Odense.

Efter episoden rykkede politiet talstærkt til stedet og er nu tilstede på havnen for at skabe tryghed og undersøge sagen.

Fyns Politi hører gerne fra vidner eller andre som ved noget i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.