Narko-påvirket far kørte rundt med børnene i bilen

Foto: Rigspolitiet.

Søndag kl. 13.21 ringede 36-årig mand til Østjyllands Politi og fortalte, at han kørte rundt i nærheden af Ulstrup med en ven, der var blevet skudt i maven.

Politiet rykkede talstærkt ud til stedet, men da de på Hammelvej fandt frem til manden, der ringede, viste det sig, at der ikke var hold i anmeldelsen.

Den 36-årige mand sad bag rattet i en bil, hvor hans to små børn også befandt sig. En narkometertest viste, at den 36-årige var påvirket af narko, og han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel.

Børnene blev kørt hjem til deres mor af en politipatrulje, og de sociale myndigheder blev underrettet.

En 36-årige erkendte, at scenariet med den skudsårede mand var opstået i hans hoved. Han blev efter anholdelsen frivilligt indlagt på en psykiatrisk afdeling.