365Nyheder.dk

Dagens nyheder

58-årig mand skudt og såret af politiet – sigtes for manddrab

Af - 11/03/19 22:26

En 58-årig mand er blevet sigtet for manddrab på sin samlever.

I går klokken 17.52 blev Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev kaldt ud til en landejendom i Hårbølle på Møn. Da politiet ankom på stedet fandt man på gårdspladsen liget af en person, som angiveligt var blevet dræbt. Liget var forkullet.

Den 58-årige blev anholdt på stedet og i den forbindelse måtte politiet affyre skud mod manden, der blev såret. Han blev bragt til behandling og er indlagt på Rigshospitalte. Han blev derfor i dag fremstillet i grundlovsforhør in absentia ved retten i Nykøbing F.

Som reglerne foreskriver, så efterforskes skudepisoden af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvilket myndigheden bekræfter.