12 formodede ulovlige hunde fundet i Brabrand

af

Oplysninger om, at der muligvis befandt sig flere ulovlige kamphunde på en adresse i Brabrand fik torsdag morgen Østjyllands Politis afdeling for særlige sager til at besøge adressen.

Ved ankomsten fandt betjentene i alt 12 hunde, der umiddelbart blev vurderet til at tilhøre den ulovlige race pitbull terrier.

Hundene blev taget med af politiet og er nu anbragt i pension, mens sagen behandles.

To mænd på 23 og 35 år er blevet anmodet om overfor politiet at dokumentere, at hundene ikke er ulovlige. Det kan ske ved at fremvise en stambog eller dna-attest vedrørende hundene og deres forældre.