Pandaer blev mødt af demonstranter

Foto: Morten Sundgaard

Da pandaerne Xing Er og Mao Sun i går landede i Københavns Lufthavn blev de mødt af demonstranter fra Støttekomiteen for Tibet.

Demonstranterne stod klar ved udkørslen fra lufthavnen, hvor de viste det tibetanske flag.

Det er støttekomiteens holdning, at pandaparret kun er kommet til Danmark, fordi Danmark gennem sin udenrigspolitik er gået på kompromis og efterkommet kinesiske krav i forhold til Tibet, herunder, at man har anerkendt Tibet som kinesisk, afvisning af møder med Dalai Lama og f.eks. ved at forhindre, at den kinesiske præsident så Tibet-demonstranter ved sit besøg i København i 2012.

Støttekomiteen for Tibet har annonceret, at man vil demonstratere foran Zoologisk Have i København den 10. april i anledning af den officielle åbning af pandaanlægget, som en kinesisk delegation deltager i.

This slideshow requires JavaScript.