365Nyheder.dk

Dagens nyheder

21-årig varetægtsfængslet i sagen om skyderi i Rungsted

Af - 13/04/19 22:31

En 21-årig mand er blevet varetægtsfængslet i skud-sagen fra Rungsted den 6. april.

Manden blev anholdt i går kl. 16.42.

Han blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Hillerød sigtet for drab og drabsforsøg.

Den 21-årige har ikke tidligere været fremstillet.

– Vi har arbejdet ud fra en formodning om, at der var flere gerningsmænd på fri fod, og jeg er derfor meget tilfreds med, at vores efterforskning nu har ledt frem til anholdelsen af den 21-årige, fortæller efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Lau Lauritzen.

Anklagemyndigheden begærede lukkede døre ved grundlovsforhøret, hvilket blev efterkommet.

– Efterforskningen pågår fortsat, og vi kan ikke afvise, at der kommer flere anholdelser i sagen, slutter Lau Lauritzen.