365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Bestseller-milliardærs tre børn dræbt i terrorangreb i Sri Lanka

Af - 22/04/19 9:32

Tre af Anders Holch Povlsens fire børn blev søndag dræbt i terrorangrebene i Sri Lanka. Foto: Bestseller
I går bekræftede Udenrigsministeriets Borgerservice, at tre danskere var blandt de dræbte ved søndagens terrorangreb i Sri Lanka. I dag skriver bt.dk, at de tre dræbte er børn af den danske erhvervsmand Anders Holch Povlsen og hustru Anne Holch Povlsen.

BT har fået bekræftet oplysningerne af Jesper Stubkier, Communication Manager hos Bestseller A/S, som i en e-mail til mediet skriver:

“Det kan vi desværre bekræfte. Vi beder jer respektere privatlivets fred, og vi har derfor ingen yderligere kommentarer”.

Anders Holch Povlsen er ejer og administrerende direktør i tøjfirmaet Bestseller A/S, som blev grundlagt af hans forældre Troels Holch Povlsen og Merete Bech Povlsen.