Julian Assange tiltalt for spionage

af

WikiLeaks grundlægger, Julian Assange Foto: David G Silvers (CC BY-SA 2.0)
Det amerikanske justitsministerium rejser nu 17 nye sigtelse mod WikiLeaks-grundlæggeren Julian Assange for spionage. Det skriver flere udenlandske medier, herunder nyhedsbureauet Reuters.

I alt har de amerikanske myndigheder nu rejst 18 sigtelser mod ham.

Assange er bl.a. sigtet for, at have udgivet navnene på hemmeligstemplede kilder og for at have konspireret med og hjulpet Chelsea Manning i at få adgang til hemmeligstemplet information.

I sidste måned blev Julian Assange fjernet fra Ecuadors ambassade, hvor han har opholdt sig i syv år af frygt for, at blive udleveret til USA. Under det lange ophold lykkedes det Assange at få tildelt først asyl, og senere statsborgerskab til Ecuador. Men alligevel valgte Ecuador at lade britisk politi hente ham, så han kunne stilles for retten for ikke at have overholdt betingelserne i sin prøveløsladelse.

Udleveringen af Assange til Storbritannien, har også fået Sverige til at genoptage den ellers henlagte sag om seksuelleovergreb, som Assange angiveligt skal have begået mod to kvinder under et ophold i Sverige.