8-årig pige voldtaget og myrdet

af

Tidligt søndag morgen lokal tid blev liget af en 8-årig pige fundet i et åbent afløb tæt på hendes hjem i Bhopal forstaden Kamla Nagar. Det rapporterer det indiske nyhedsbureau ANI.

Det lokale politi formoder, at pigen er blevet voldtaget og myrdet. Men den videre efterforskning skal fastslå om politiets formodning holder stik.

Pigens forældre kontaktede politiet og anmeldte, at hun var væk efter hun lørdag aften omkring kl. 20.30 var gået ud for at gøre indkøb. En eftersøgning blev sat i gang, og omkring kl. 5 søndag morgen blev liget af den 8-årige pige fundet.

12-årig fundet dræbt
Den 8-årige er ikke den eneste pige, som er fundet dræbt og voldtaget i den senere tid i Bhopal. Så sent som onsdag morgen blev en 12-årig pige fundet dræbt og med ansigtet smadret, i et forsøg på at umuliggøre en identification.

Ifølge den indiske nyhedsmedie News18.com blev pigen fundet uden tøj på efter hun var forsvundet aftenen forinden.