365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Spritbilist forsøgte at grave sig fri

Af - 13/06/19 23:26

En kvindelig bilist kontaktede ondsag eftermiddag kort før klokken 15 politiet og anmeldte en en episode, som hun fandt underlig.

Den kvindelige bilist så en bagvedkørende varevogn køre lige ud i et sving på Tøjstrupvej i Allingåbro og ende i en mark, hvor bilen sad fast.

Bilens fører skyndte sig ud og satte sig op i den minigraver, der stod på varevognens trailer. Han kørte minigraveren ned og forsøgte nu desperat at grave bilen fri.

Mandens opførsel virkede så underlig, at kvinden valgte at ringe til politiet. Lidt efter kom en patrulje til stedet, og da den 59-årige bilist virkede påvirket af alkohol, blev han anholdt og sigtet for spritkørsel.