Mand forsøgte at samle urin fra tissende kvinde – det har han gjort før

af

Arkivfoto: HolgersFotografie / Pixabay
En italiensk mand har igen været på spil på Roskilde Festival og forsøgt at indsamle urin fra en tissende kvinde.Det skriver Netavisen Sjælland.

Kort før midnat torsdag blev politiet tilkaldt, da manden havde forsøgt at opsamle urin ved at forsøge at sætte et plastickrus ind under en kvinde, som satte sig i det fri for at tisse.

Kort efter anholdt politiet en 44-årig italiensk mand, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Sagen blev afgjort ved en straksbøde og manden blev løsladt bagefter.

Den 44-årige italienske mand er kendt for lignende forhold i 2015 og 2018, oplyser politiet, ifølge Netavisen Sjælland.