365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Voldsom gaseksplosion i indkøbscenter

Af - 6/07/19 21:52

Mindst 20 mennesker er blevet kvæstet i en voldsom gaseksplosion i et indkøvscenter i byen Plantation i den armerikanske delstat Florida.

Ifølge tv-stationen Local 10, fandt eksplosionen sted lørdag formiddag kl. 11.30 lokal tid (17.30 dansk tid).

To af de tilskadekommende skal være alvorligt kvæstet.

Eksplosionen var så voldsom, at dele af centret er blevet jævnet med jorden. Andre dele har fået vinduer og vægge blæst i stykker. Bygningsdele, glas, jern m.m. fløj med voldsom kraft gennem luften.

Det er endnu ikke endeligt fastslået hvad der forårsagede den voldsomme gaseksplosion, som tilsyneladende skete i et pizzaria i centret.