Kastede hash ud af vinduet

Det var ikke uden grund, at et par unge fyre ikke lige sådan havde lyst til at stoppe, da politiet ville have dem til det.

Søndag aften kl. 22.20 passerede en af politiets patruljer en bil, som havde lige vel meget fart på ved Palle Juul-Jensens Boulevard i Aarhus. Patruljen lavede en u-vending og kørte efter bilen for at få føreren til at standse.

Da patruljen tændte for udrykningssignalerne, gassede føreren af bilen dog op og forsøgte at køre fra betjentene. Da de var kommet et stykke ud af Brendstrupgårdsvej, blev der var bilens passagerside kastet noget ud af vinduet, og kort efter standsede bilen og holdt ind til siden på Brendstrupgårdsvej.

Den ene betjent løb frem til bilen og tog kontakt til den 22-årige mandlige fører, der blev tilbageholdt, mens den anden betjent løb tilbage for at sikre den genstand, der blev kastet ud af ruden. Det viste sig at være et bundt med små salgsposer, og den 22-årige fører og den 22-årige mandlige passager blev sigtet for salg af narkotika, hvorefter betjentene ransagede bilen.

I bilen fandt betjentene blandt andet flere klumper hash og skunk og en digitalvægt.

Begge mænd blev anholdt og kørt til afhøring på politigården.