46-årig kvinde sigtes for drabsforsøg: Stak mand i maven med kniv

Retten i Næstved har valgt at varetægtsfængsle en 46-årig kvinde, som er blevet sigtet for forsøg på manddrab efter hun natten til onsdag stak en 52-årig mand i maven med en køkkenkniv.

De to var kommet op at diskuttere på en adresse i centrum af Slagelse. Under diskussionen havde kvinden stukket manden i maven med en køkkenkniv.

Politi og ambulance blev kaldt til stedet, og den 52-årige mand blev bragt til behandling på sygehuset i Slagelse.

Kvinden blev anholdt og sigtet for forsøg på manddrab. Hun blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved.

Ved grundlovsforhøret ved retten i Næstved senere onsdag blev den 46-årige kvinde varetægtsfængslet frem til 31. juli.