Ældre mand død under svømmetur

En 78-årig kvinde var i går eftermiddag ude at bade med sin 81-årige mand ved Bønnerup Strand i Glesborg.

Manden var flere gange var nede og dykke under vandet. På et tidspunkt syntes kvinden, at manden havde været noget længe under vandet, og hun gik hen for at hive fat i ham, da hun så, at han var livløs.

Kvinden fik råbt efter hjælp, og flere personer kom til og fik hevet manden op og gav førstehjælp, men mandens liv stod desværre ikke til at redde.