Officielt: Trump kommer på besøg

af

Arkivfoto: D. Myles Cullen

Den amerikanske præsident Donald Trump besøger Danmark i starten af september. Det bekræftes af Kongehuset.

Dronning Margrethe har indbudt Donald Trump og hans hustru, USAs førstedame, Melania Trump til statsbesøg den 2. og 3. september.

Besøget i september bliver fjerde gang, at en siddende amerikansk præsident aflægger besøg i Danmark. Det første besøg fandt sted i 1997, da præsident Bill Clinton var på statsbesøg. Otte år senere, i 2005, modtog Dronningen præsident George W. Bush, og i 2009 modtog Dronningen præsident Barack Obama, som var i Danmark i forbindelse med IOC-topmødet og klimatopmødet (COP15) i København.

I 1991 var Dronningen sammen med Prins Henrik på statsbesøg i USA, hvor præsident George H.W. Bush var vært for besøget.

Inden den amerikanske præsident aflægger besøg i Danmark, vil han være på besøg i Polen i forbindelse med 80 året for Tysklands angreb på Polen, som startede 2. verdenskrig.