Brand på bilværksted: Ung mand fik voldsomme brandskader

af

I går eftermiddag ved 14-tiden blev politi, ambulance og brandvæsen kaldt ud til en brand i et bilværksted på Ravnsøvej i Risskov.

Branden var opstået da en 23-årig medarbejder på stedet tørrede noget brandbar væske op, som var blevet spildt og der opstod pludselig en eksplosionsagtig brand.

Den 23-årige fik store brandskader flere steder på kroppen og er blevet overført til Rigspolitiets brandsårsafdeling for at få behandling.

Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over ilden, men på grund af den megen røg og dampene fra de brandbare væsker har det endnu ikke været muligt for politiet at undersøge stedet nærmere.

Arbejdstilsynet blev orienteret om hændelsen og vil formentlig også i løbet af i dag iværksætte en undersøgelse.