365Nyheder.dk

Dagens nyheder

74-årig død efter ulykke i Aarhus Bugten

Af - 13/08/19 13:06

Mandag aften ved 18-tiden blev en 74-årig mand fundet i Aarhus Bugten efter en længere eftersøgning.

Han blev reddet op af vandet og fløjet med helikopter til sygehuset, men hans liv stod ikke til at redde, og han blev kort efter erklæret død.

Østjyllands Politi fik kl. 16.00 en anmeldelse fra en bekymret borger, der bemærkede en sejlbåd, som var drevet op på land. Det fik politiet til at sætte en eftersøgning på vandet i gang, og efter et par timer blev manden, som havde været ude at sejle fundet livløs.

Hvordan ulykken præcist er sket, vides ikke.

Mandens pårørende er underrettet.