365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Mand sigtet for vold: Slog ekskæresten flere gange i hovedet

Af - 14/08/19 0:07

En 23-årig mand blev tidligt tirsdag morgen anholdt i Aarhus og sigtet for at have slået sin 22-årige kvindelige ekskæreste flere gange i baghovedet med knytnæveslag.

Ifølge vidner skete overfaldet kl. 4.43 på Immervad, hvor den 23-årige efter en uoverensstemmelse slog kvinden.

Da en mandlig bekendt lagde sig imellem, tog den 23-årige en lille kniv frem, som han viftede rundt med, inden han gik fra stedet. En patrulje fandt hurtigt frem til manden, som stadig havde kniven på sig.

Han blev anholdt og sigtet for vold og for at gå rundt med kniv.