365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Flugt endte galt – knallert kørte ind i politibil

Af - 22/08/19 21:55

Det gik helt galt for en 28-årig mand, da han i går morges forsøgte at flygte fra en politipatrulje.

Patruljen havde mødt manden på Århusvej i Randers, og havde en mistanke om, at knallerten var ulovlig. Patruljen kørte derfor op på siden af den 28-årige og gav tegn til, han skulle stoppe. I stedet prøvede han at undvige patruljevognen men endte med at brage ind i bilen, så han væltede.

Han blev efterfølgende anholdt og sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

Da et narkometer viste, at den 28-årige var påvirket af stoffer, blev han også sigtet for narkokørsel.

Knallerten var tunet og ikke korrekt forsikret, så det fik han også sigtelser for. Til sidst fik han en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer, da betjentene fandt lidt amfetamin i hans lomme.