365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Trump bekræfter: Osama bin Ladens søn er blevet dræbt

Af - 14/09/19 20:43

Hamza bin Laden er blevet dræbt under en amerikansk antiterroroperation, oplyser Det Hvide Hus. Foto: Handout/FBI

USA præsident Donald Trump har bekræftet, at al-Qaeda grundlæggeren Osama Bin Ladens søn, Hamza Bin Laden er blevet dræbt.

Hamza Bin Laden var et højrangeret medlem af al-Qaeda og blev officielt udråbt som global terrorist af USA for to år siden.

I sidste måned citerede flere amerikanske medier efterretningskilder for, at Hamza Bin Laden var blevet dræbt i et luftangreb.

I en kort meddelelse fra Det Hvide Hus idag fremgår det, at Hamza bin Laden blev dræbt under en amerikansk anti-terroroperation i Aghanistan/Pakistan.

Ifølge Det Hvide Hus vil tabet af Hamza bin Laden ikke kun fratage al-Qaeda et vigtigt lederskab og symbolsk forbindelse til hans far, men også undergrave vigtige operationelle aktiviteter for gruppen.

Hamza bin Laden var ansvarlig for planlægning og kontakt til forskellige terrorgrupper.

Osama Bin Ladens søn var efterlyst af FBI og de amerikanske myndigheder tilbød en dusør på op til en million dollar for informationer, der kunne føre til ham.