Underhuset vedtager forslag der kan udskyde Brexit

af

Illustration: daniel_diaz_bardillo / Pixabay

Der bliver i dag ingen afstemning om brexit-aftalen, som Boris Johnsons regering har indgået med EU.

Det er resultatet af en afstemning i Underhuset lørdag eftermiddag, hvor et flertal på 322 medlemmer mod 306 stemte for et ændringsforslag, som udskyder den Underhusets godkendelse af brexit-aftalen.

Dermed gav det ingen mening, at fremsætte brexit-aftalen til afstemning i dag.

Forslaget, der blev fremsat af bl.a. det tidligere konservative parlamentsmedlem, Oliver Letwin, betyder, at Underhuset først vil godkende om brexit-aftalen når lovgivningen, der skal sikre brexit er på plads.

Efter afstemningen sagde premierminister Boris Johnson, at han ikke vil bede EU om udsættelse af brexit og hans regering vil fremsætte de nødvendige lovforslag til afstemning i næste uge, så brexit kan ske den 31. oktober, med den aftalen, som han har indgået med EU.