365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Nigel Farage stiller ikke op til parlamentsvalget

Af - 3/11/19 20:06

Foto: Michael Vadon (CC BY-SA 2.0)
Brexit Partiets leder, Nigel Farage, stiller ikke op til valget den 12. december. Det skriver BBC News.

Farage, der er modstander af Boris Johnsons skilsmisseaftale med EU, har til BBC fortalt, at han har overvejet det nøje, men har besluttet, at han kan “hjælpe sagen bedre”, ved at støtte partiets 600 kandidater over hele landet.

Nigel Farage har syv gange før – uden held – forsøgt at blive valgt til det britiske parlament. Han sidder i øjeblikket i EU-parlamentet for Brexit Party.