365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Pirater angreb norsk fragtskib

Af - 3/11/19 22:50

Foto: The J.J. Ugland Companies.
Pirater angreb det norskejede skib Bonita og kidnappede ni besætningsmedlemmer. Foto: The J.J. Ugland Companies.

Et norsk fragtskib er blevet angrebet af pirater ud for Benin i Vestafrika. Det skriver flere norske medier, her i blandt vg.no.

Ni filippinske besætningsmedlemmer er blevet kidnappet.

Angrebet fandt sted lørdag morgen, da skibet lå for anker ved havnebyen Cotonou.

Det tilbageværende mandskab på skibet fik alarmeret de lokale myndigheder om hvad der var sket.

Skibet, Bonita, er eget af det norske rederi Ugland, der har hovedkontor i Grimstad.

Rederiet oplyser i en pressemeddelelse, at de ni besætningsmedlemmers familier er blevet underettet og holdes opdateret om situationen.

Cotonou Benin
Kort: © OpenStreetMap-bidragsydere